Efter mange genvordigheder, forsvundne og forsinkede billeder og meget andet – var der ENDELIG fernisering på min udstilling ‘De Store’ på Grønbechs Gård i Hasle.

‘De Store’ er 24 MEGA portrætter af kendte og knap så kendte bornholmere – udstillingen kunne ses denne sommer indtil den 30. august. Udstillingen er nu pakket i magasin – der er interesse for at få den vist andre steder – nu vurderer vi lige på det – billederne vejer omkring 100 Kg – og de er ret store at håndtere 🙂

Billederne her er lidt indtryk fra ferniseringen, som var FANTASTISK velbesøgt – en fornøjelse, der kostede 12 flasker champagne. Tak til Maibritt Jönsson og Peter Hunner fra Baltic Sea Glass for lån af FEDE champagneglas!